Hvad betyder faktor 30 på din solcreme?

Hvad betyder faktor 30 egentlig?

Faktor 30 er et mål for hvor meget af solens UVB en creme holder ude, når den er lagt på i den mængde den blev testet med. Tallet kommer fra en laboratorietest, hvor cremen fordeles i et jævnt lag på huden, og maskiner måler hvor meget UV der slipper igennem. SPF står for Sun Protection Factor, og jo højere tal, jo større del af lyset bliver absorberet eller reflekteret af filtrene, før det når huden.

Springet fra faktor 30 til faktor 50 lyder stort, men forskellen i beskyttelse er mindre end tallene antyder. Faktor 30 holder omkring 96,7 procent af UVB ude, hvor faktor 50 kommer op på 98 procent. De sidste par procent koster et højt tal på flasken, men de hænger helt på at laget er tykt nok. Er det tyndt, betyder forskellen mellem 30 og 50 endnu mindre.

SPF er et lag, ikke en tid

Faktoren siger intet om hvor mange timer du kan blive i solen. Den er knyttet til hvor tykt et lag creme der sidder på huden, ikke til uret. Mange læser faktor 30 som et antal timers dækning, men det tal findes ikke på flasken. To personer med den samme creme kan få vidt forskellig beskyttelse, hvis den ene smører tyndt og den anden tykt.

Tegningen viser hvorfor. Til venstre ligger cremen i det tykke, jævne lag som faktoren blev målt ved, og næsten alt UV bliver stoppet i laget. Til højre er det den samme creme, men lagt tyndere, og flere stråler når hele vejen ned i huden. Cremen er ikke blevet dårligere. Der er bare mindre af den på hver kvadratcentimeter. Derfor holder faktoren kun, hvis du bruger nok, og derfor skal du smøre igen efter bad og efter at have tørret dig, hvor en del af laget bliver fjernet.

Det her målte vi på vores egen hylde

Vi læste ingredienslisten på hver eneste solcreme vi fører, og skrev ned hvilke UV-filtre der stod på hver enkelt. Alle vores solcremer har en fuld ingrediensliste, og på næsten alle står der mindst ét deklareret UV-filter. Det gav os et samlet billede af hvad der faktisk sidder i produkterne, i stedet for at gå efter tallet på forsiden.

Selve faktoren dækker over en fast sammenhæng mellem tal og procent. Her er hvor meget UVB der slipper igennem, og hvor meget der bliver stoppet, ved hver af de gængse faktorer:

Tabellen viser hvorfor springene bliver mindre og mindre, jo højere du kommer op. Fra faktor 15 til faktor 30 halveres den mængde lys der slipper igennem, fra 6,7 procent til 3,3 procent. Fra faktor 30 til faktor 50 falder den fra 3,3 procent til 2,0 procent. Der er ingen faktor der stopper alt, og et højt tal er ikke en undskyldning for at smøre tyndere.

Tallet på forsiden er kun toppen af en længere liste. Bag faktoren står de filtre, konsistensen og hvor godt cremen bliver fordelt, og alt det kan du kun se ved at læse hele deklarationen. Derfor tog vi udgangspunkt i ingredienslisterne og ikke i markedsføringen, da vi lavede den her guide.

Hvor meget skal du bruge?

Den mængde faktoren er testet ved, er 2 milligram creme pr. kvadratcentimeter hud. Regnet om på en hel voksen krop bliver det cirka 34 gram i én omgang. Det er mere end de fleste tror, og det er grunden til at en tube tømmes hurtigere end forventet, når den bruges rigtigt.

Tegningen viser hvor langt en flaske rækker ved det lag. En flaske på 200 milliliter rækker til knap seks hele kroppe, altså 5,9. En på 150 milliliter rækker til 4,4, og en lille på 50 milliliter rækker til 1,5 hele kroppe. Skal du dække krop og ansigt på en hel dag i solen og smøre igen undervejs, forsvinder en lille tube hurtigt. Til ansigtet alene rækker den samme flaske selvfølgelig langt længere, fordi arealet er mindre, men reglen er den samme: lægger du et tyndere lag for at spare, sænker du faktoren. Den samme regel gælder for en dagcreme med faktor, og du kan læse i vores guide til forskellen på dagcreme og natcreme hvorfor solfilteret er det eneste der adskiller de to.

Hvilke filtre går igen i vores solcremer?

To filtre går igen i de fleste af vores solcremer: Ethylhexyl Triazone og Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine. Begge er moderne UV-filtre, der dækker et bredt område af solens stråler, og de sidder i alt fra ansigtscremer til bodylotion. Efter dem kommer Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate, som også er udbredt på hylden.

Andre navne du vil se ofte, er Butyl Methoxydibenzoylmethane og Ethylhexyl Salicylate. En del af vores solcremer kombinerer flere filtre, så de sammen dækker både UVA og UVB. Det er den kombination der ligger bag ordet bredspektret: en creme der holder mod begge typer stråler, ikke kun den ene.

Vores solcremer spænder fra små sticks på få gram til større flasker til kroppen, og filtrene går igen på tværs af formaterne. En stick, en fluid til ansigtet og en lotion til kroppen kan sagtens bygge på de samme filtre, forskellen ligger mest i konsistensen og i hvor let laget bliver at fordele. Det betyder at valget mellem dem handler mere om hvordan cremen føles, end om selve beskyttelsen.

Kemiske og mineralske filtre

Forskellen mellem kemiske og mineralske filtre ligger i hvordan de arbejder. Kemiske filtre absorberer UV-lyset og omdanner det til varme, mens mineralske filtre, som Titanium Dioxide og Zinc Oxide, lægger sig som et lag på huden og reflekterer og spreder en del af lyset. De fleste af vores solcremer bygger på kemiske filtre, nogle få blander mineralske ind, og en enkelt er ren mineralsk.

Ingen af delene er bedre end den anden i sig selv. Mineralske filtre vælges ofte af dem der foretrækker færre kemiske filtre på huden, mens kemiske filtre typisk giver en lettere creme, der er nemmere at fordele i et jævnt lag uden at efterlade et hvidligt skær. Uanset type afhænger faktoren af mængden. Begge holder kun det tal der står på flasken, hvis laget er tykt nok.

Nogle af vores solcremer kombinerer de to typer i det samme produkt, så et mineralsk filter arbejder sammen med et eller flere kemiske. Det giver en creme der både reflekterer og absorberer, og som ofte er lettere at fordele end en ren mineralsk. Uanset hvilken vej du vælger, er det stadig mængden på huden der afgør, hvor tæt du kommer på den lovede faktor.

Sådan vælger du solcreme

Start med at vælge en creme du rent faktisk gider smøre på i et ordentligt lag, for det er mængden der afgør beskyttelsen. Til ansigtet under makeup vil mange foretrække en let creme eller en dagcreme med faktor, mens en større flaske lotion eller mist er nemmere at fordele på kroppen. Fører du hænderne hurtigt hen over huden, ender laget som regel for tyndt, så tag hellere lidt for meget end for lidt.

Skal du bruge den på stranden eller i vandet, så kig efter en creme der er lavet til det, og smør igen efter hvert bad. En stick er nem at have med til læber, ører og næse, hvor en flydende creme let bliver tørret af.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kemisk solcreme?

Kemisk solcreme bygger på filtre, der absorberer UV-lyset og omdanner det til varme, så mindre af det når huden. Det er den mest udbredte type i vores udvalg, og filtre som Ethylhexyl Triazone og Butyl Methoxydibenzoylmethane hører til her. Kemiske cremer er typisk lette at fordele i et jævnt lag og efterlader sjældent et hvidt skær.

Hvad er mineral solcreme?

Mineralsk solcreme bruger filtrene Titanium Dioxide eller Zinc Oxide, der lægger sig oven på huden og reflekterer og spreder en del af UV-lyset. I vores udvalg er der kun en enkelt creme der udelukkende bruger et mineralsk filter, mens et par stykker blander mineralsk og kemisk. Mineralske cremer vælges ofte af dem der foretrækker færre kemiske filtre, men kan give et let hvidligt skær.

Hvad er bredspektret solcreme?

Bredspektret solcreme beskytter mod både UVA og UVB, altså begge de typer stråler der rammer huden. Det opnås som regel ved at kombinere flere filtre, så de sammen dækker et bredt område. De fleste af vores solcremer bruger netop en blanding af filtre. Faktoren på flasken handler mest om UVB, mens en PA-mærkning eller ordet bredspektret fortæller om UVA.

Er der forskel på solcreme?

Ja, der er forskel, både på hvilke filtre der sidder i, og på hvor let cremen er at fordele. Nogle er tynde og hurtige at smøre på kroppen, andre er lavet til ansigtet under makeup, og enkelte kommer som stick til små områder. Men den faktor der står på flasken, opnås kun, hvis du lægger et lag der er tykt nok, uanset hvilken du vælger.

Hvilken solcreme er bedst til ansigtet?

Den bedste solcreme til ansigtet er en du gider bruge hver dag, og som passer under din makeup. Mange foretrækker en let creme eller en dagcreme med faktor, der ikke fedter eller giver et tykt lag. Vi fører flere ansigtscremer med faktor, blandt andet i mindre størrelser, så laget bliver nemt at fordele. Vælg efter følelsen på huden, og husk at smøre nok.

Hvilken solcreme fedter ikke?

Solcremer der ikke fedter, er typisk de lettere, kemiske cremer og de såkaldte fluid- og mist-varianter, der fordeler sig tyndt og absorberes hurtigt. En del af vores ansigtscremer er lavet til at sidde godt under makeup uden at blanke af. Hvor fedtet en creme føles, afhænger både af filtrene og af konsistensen, så det kan være værd at prøve en mindre størrelse først.

Hvad bruger man solcreme til?

Solcreme bruges til at lægge et lag på huden, der stopper en del af solens UV-stråler, før de når ned i huden. Filtrene i cremen absorberer eller reflekterer lyset, og faktoren fortæller hvor stor en del af UVB der bliver holdt ude. Man smører den på de områder der er udsat for sol, og gentager i løbet af dagen, så laget holdes ved lige.

Hvilken solcreme skal jeg vælge?

Vælg den solcreme du er sikker på at bruge i et ordentligt lag, for mængden betyder mere end det præcise tal på flasken. Til kroppen er en større flaske lotion eller mist nem at fordele, til ansigtet en let creme eller dagcreme med faktor, og en stick er praktisk til små områder. Kig efter ordet bredspektret, så du er dækket mod både UVA og UVB.

Den korte version

Tallet på flasken er ikke et antal timer, men et mål for hvor meget UVB en creme holder ude ved en bestemt lagtykkelse. Den mængde er 2 milligram creme for hver kvadratcentimeter hud, eller cirka 34 gram fordelt på en hel voksen krop, og her fanges omtrent 96,7 procent af UVB ved faktor 30, mens faktor 50 rammer 98 procent. Springet mellem de to er lille, og det afhænger helt af at laget er tykt nok. Vi læste ingredienslisten på alle vores solcremer, og de fleste bruger en blanding af moderne filtre som Ethylhexyl Triazone og Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine, så de dækker både UVA og UVB. Vil du spare, så spar på tallet, ikke på mængden.